NathalieDet du ser på billedet er ikke et spøgelse, det er en engel – jeg har selv lavet hende…Det er min skønne datter til hendes konfirmation, jeg elsker bare det billede, fantastisk hvad sol og en hvid kirkemur kan gøre.

Jeg har rigtig mange klienter der ringer til mig i telefontiden og stiller spørgsmål omkring spøgelser og om de er ved at blive tossede. Det er de ikke…. Så nu vil jeg dele nogle med dig.Når jeg kommer ud til et hus ved som oftest ikke noget om, hvem der tidligere har boet der eller om det har været brugt til noget specielt , det får jeg først at vide, når jeg har været rundt og renset.
Jeg har fornylig været ude og rense et hus, der engang har været børnehjem og meget andet. Dem der huserede her var bl.a. en gammel stram tante, der havde brugt at låse børnene inde i et lille rum, hvis de ikke opførte sig ordentligt, hun forstyrrede de børn der boede der nu, men skræmte dem også. En mand der gik gennem huset for at komme ned i kælderen, han kunne fornemmes af både børn og voksne og de var meget utrykke ved følelsen af “at bo på en banegård.” Der var også en retarderet mand der larmede rundt i kælderen, han havde været praktisk hjælper, det var dog under en anden ejer, men hold da k*ft hvor han kunne larme…Der var flere beboer i huset, men disse tre var dem der forstyrrede mest.
Et andet sted jeg har været ude var det kun beboere fra en tid der lavede ballade. Det var en herremand, hans kone, en tjenestepige, hendes uægte barn, faderen til barnet og så en gammel karl. Da jeg fortalte den nuværende familie om mine oplevelser, kunne de præcis sætte lyde og steder på det jeg havde oplevet, uden at jeg havde sagt hvor de forskellige huserede..Så påvirkede havde de været af den larm og de baner spøgelserne bevægede sig i (følelsen af kulde og som om nogen kiggede på dem).
Et andet sted havde der været bordel. Det følte jeg som, at der boede mange undertrykte piger, nogle faktisk børn, hvordan de følte sig brugt, udnyttet, ikke elsket, beskidte. Der var en strøm af mennesker, mest mænd – mange ret grove og ubehagelige…Ikke et fedt sted. Ejerne blev dog lidt forskrækkede over at jeg følte det så stærkt, men sådan oplever jeg det og jeg bliver ikke bange, men husker at rense mig selv godt bagefter.

Det var lidt om det jeg oplever når jeg er på job. Det vil være dejligt, hvis du har nogle oplevelser, du vil dele med mig og de andre læsere af bloggen. Alle oplevelser er velkomne små som store, det kan hjælpe mange at høre, at de ikke er de eneste der oplever andre mennekser/energier.

Nu vil jeg gå op i min skønne klinik og gøre lidt forberedelser til temaaften om clairvoyance og afdødekontakt i aften.

Rigtig god dag til dig